Tidlig opsporing af øjensygdomme
Aldersbetinget makuladegeneration (AMD) er slid på øjets nethinde som følge af alder. Sygdommen rammer kun mennesker over 50-60 år og kan have store konsekvenser for ens synsevne.
Apps til opsporing af øjensygdom
I et studie i Næstved og Lübeck vil forskere fra Sjællands Universitetshospital og Lübeck Universitetsklinik undersøge, hvorvidt en app kan hjælpe med at fange øjensygdommen AMD tidligere og forbedre behandlings- og kontrolforløbet.
I studiet vil borgere fra primært Næstved og Lübeck teste to forskellige apps, MaculaScan og Alleye, som er udviklet af henholdsvis ScanVision og Oculocare.
Forskere fra Sjællands Universitetshospital og Lübeck Universitet vil køre et studie over en længere periode på i alt to år. Her vil alle patienterne gennemgå den almindelige undersøgelse, som AMD patienter får normalt. Men patienter, som er i risiko for at udvikle kar-nydannelser vil blive tilbudt hjemmemonitorering og blive inddelt til enten at skulle monitorere sig med en app eller standardpleje, som er brugen af Amsler-kortet.
Dårligt syn
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er den mest almindelige årsag til synsnedsættelse blandt mennesker over 50-60 år. Omkring 15-30 procent af alle over 60 år har tidlige tegn på AMD, og 15-20 procent af individer med tidlig AMD udvikler den alvorlige form for sygdommen – såkaldt 'våd AMD'. Våd AMD kan ikke helbredes, hvorfor der ofte kræves vedvarende behandlinger.
Fakta om AMD
AMD kan opdeles i:
En tør (atrofísk) form, hvor nethindens celler går til grunde. Det udgør cirka 80 % af tilfældene.
En våd (exsudativ) form, hvor der udvikles væskehævelse i nethinden, oftest fordi der vokser blodkar ind i nethinden bagfra. Dette udgør cirka 20% af tilfældene.
Faktisk vil cirka halvdelen af alle danskere på et tidspunkt få AMD forandringer, og synet er påvirket i større eller mindre grad hos cirka en sjettedel.
Læs mere på Sundhed.dk
Kontakt forskerne bag studiet
Anders Sønderskov Jürs
Læge og Ph.D.-studerende, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Torben Lykke Sørensen
Overlæge og professor, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Telefon: +45 28 18 48 42
E-mail: ansju@regionsjaelland.dk