Workshops, projektmanagement og dansk-tysk samarbejde
Nyheder • by Dirk Keil
Positiv resonans til projektmanagement-workshop
Internationalt projektsamarbejde byder på mange muligheder, men projektstyring kræver meget tid og mange kompetencer. Det er erfaringen, som mange institutioner gør sig, når de deltager i denne slags projekter. Der skal koordineres komplekse tværfaglige processer, og der skal tages højde for diverse krav og procedurer. Det er en stor udfordring da disse administrative projektopgaver ofte skal gennemføres parallelt med de almindelige forretningsopgaver. Her tilbyder Universitetsklinik Schleswig-Holstein support og ekspertise.
Klinikken for Stråleterapi har i samarbejde har i samarbejde med UKSH-Akademi stablet en projektorienteret workshop på benene, der bygger på erfaringerne, der blev samlet i Interreg-projekt NorDigHealth. Workshoppen blev gennemført den 5. maj 2021 og skal gøre samarbejde på tværs af grænser nemmere og mere effektivt. Den blev understøttet af Centrum for Kliniske Studier (Universitet Lübeck) og Institut for Medicinsk Biometri og Statistik (Universitet Lübeck). Workshoppen med navn ”Opstart i projektmanagement i et praksisrelaterede perspektiv” foregik online og varede to timer. Hovedemner var studiemanagement, budgetcontrolling og personaleplanlægning. Målet var at muliggøre en korte indarbejdelsestid i de administrative projektprocesser, og dermed at muliggøre at rykke fokus til gennemførelsen af medicinske projektstudier. Workshoppen havde 22 deltagere og fik mange positive tilbagemeldinger.
NorDigHealth og dansk-tysk projektsamarbejde
Universitetshospital Sjælland byder med sin underafdeling RePCO på et lignende tilbud. Her kan forskere henvende sig direkte til afdelingen med spørgsmål om hjælp til internationale projektsamarbejder. Derudover coacher RePCO forskere i forbindelse med Interreg-projekter.
Indenfor projektet NorDigHealth er alle disse aktiviteter samlet i arbejdspakke 5. Arbejdspakken har som mål at lette og effektivere samarbejde på tværs af grænser. Aktiviteterne i arbejdspakken er formuleret meget åbent, og det skal bane vejen for størst mulig fleksibilitet ved opgaveløsningen. I samarbejdet mellem danske og tyske partnere opstår der dermed også fx nye projektideer, der kan føre til nye samarbejder og fælles projekter indenfor den nye Interreg-programperiode.
Som så mange ting, blev også disse projektaktiviteter ramt af Corona-situationen, der især komplicerede samarbejdet på tværs grænsen. Online workshops og workshops i det fri er eksempler på hvordan NorDigHealth tacklede situationen.