Viden om tusindvis af sygdomsforløb skal hjælpe kræftpatienter til en bedre behandling.

Skruer man tiden frem til 2021, kan man som kræftpatient forvente, at lægerne konsulterer en kæmpe database for at finde ud af, om der er andre patienter, som har haft et sygdomsforløb, som er ligesom ens eget. Ikke kun i forbindelse med kræftsygdommen, men måske endda gennem en længere periode. Det kan også være for at finde oplysninger om kroniske sygdomme, medicinforbrug og tidligere operationer eller transfusioner. Med de oplysninger kan lægerne stykke et præcist billede sammen af, hvordan sandsynligheden er for, at en patient reagerer på en bestemt behandling, og det betyder, at det også bliver lettere at finde ud af, hvordan man forbedrer behandlingen for hver enkelt patient.

Som det er nu, tilbydes patienter som regel et standardforløb for eksempelvis kræft. Men når databasen kører, vil man kunne få en behandling, som er personligt tilpasset. Måske vil en patient med en bestemt sygdomshistorie have godt af hård, fysisk træning op til en operation, mens lægerne ved en anden type patient kan se, at det typisk fungerer bedst at fjerne så og så meget af den tarm, der er ramt af kræft.

Det er professor ved Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Ismail Gögenur, som er leder af det forskningssamarbejde, som står for at udvikle databasen. Forskningssamarbejdet er en såkaldt Clinical Academic Group om personlig, onkologisk kirurgi, og består af en række partnere fra Region Sjælland og Region Hovedstaden, og Ismail Gögenur er meget optimistisk om brugen af databasen til kræftbehandling.
- Hvis vi skal skræddersy en kirurgisk behandling, må man kende til alle de risikofaktorer, der er aktuelle for den enkelte patient. Jeg har ikke en krystalkugle, men med hjælp af kunstig intelligens og maskinlæringsalgoritmer vil vi kunne udvikle og tilbyde personlig, onkologisk kirurgi, der giver færre komplikationer og bedre chancer for overlevelse, siger han.

Jo mere information der findes i databasen, desto bedre, så derfor arbejdes der løbende på at indsamle denne data, f.eks. igennem et af studierne i NorDigHealth, hvor akut opererede patienter overvåges og får målt blandt andet hjertefrekvens, blodsukker og søvn.  
I øjeblikket bruger Ismail Gögenur en prototype af databasen, men han forventer, at den rigtige version kommer op at køre i slutningen af 2020 eller starten af 2021. Han understreger også, at databasen er og bliver et understøttende værktøj til lægerne, som kan beregne sandsynligheder. Det vil dog altid være lægen, der beslutter, om og hvordan en patient skal opereres og behandles.

Ismail Gögenur og hans Clinical Academic Group er omtalt i årets forskningsrapport fra Region Sjælland, som kan findes her.

Fotos: Thurid van Steenwijk