Tal i søvne indvies i Næstved

Nyheder • by

Kunst og forskning i samme seng

Sensommerens sidste solstråler varmer brostenene på Axeltorv. Det er eftermiddag den 4. oktober i Næstved, og solen lægger sig som et varmt tæppe om byens borgere. Farverigt, danser karnevallets procession til sambaens rytmer og snor sig gennem torv og gader; almindeligvis velkendte, men denne dag ubekendte og modne til eventyr og opdagelse. Det er eftermiddag i Næstved den 4. oktober, og kulturnatten er skudt i gang.

Aromaen af friskbrygget kaffe blander sig med popcornenes sprøde duft. Således signaleres det at NorDigHealths bod er åbnet. Farverigt som maskeballet i både pynt og mennesker, åbner boder sig mod eftermiddagssolen. Her er læger og forskere, her er kunstnere og journalister. For det er her, at fremtidens sundhedsforskning præsenteres.

Visualisering af forskning

Stimen af mennesker roterer i en forundret position om bodens centerstykke: En jernseng, omsluttet af akryl. Deri, foran så mange blikke, sover en mannequindukke under et tæppe af 300 mobiltelefoner. Figuren er NorDigHealths installation ”Tal-I-Søvne”, som er lavet til at visualisere elementer af forskeren Lisbeth Højkjær Larsens projekt Søvn, Stress og Motion. Stående på en stol, formulerer hun sin forskning for de mønstrede borgere. Hendes røst er hæs, men budskabet er klart, og de lyttende står med bekymring, forundring og motivation.

Snart efter åbnes for tilmelding til projekterne og boden forvandles til en kombination af dansegulv og Forum Romanum hvor spørgsmål udveksles rytmisk med svar og viden deles sammen med smil i sensommerens og karnevallets favn.

Installationen står foran stationen i Næstved frem til den 5. november.

Freddy Blak kiggede forbi.

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen deltager i studiet 'Motion, søvn og stress' og tog en konditest på Næstved Sundhedscenter.

Snak om projektet.

Go back