Fire måneders deltagelse i forskningsprojekt er slut
Nyheder • by Pernille Damborg Eden
Nogen hader salat. Nogen har tabt sig. Nogen er begyndt at motionere.
Uanset hvad, er det nogle mega seje lokalpolitikere fra regionsrådet i Region Sjælland på billedet her!
De syv regionspolitikerne er: Freddy Blak, Trine Birk Andersen og Felex Birger Pedersen (mangler på billedet) (S) Evan Lynnerup, Kirsten Devantier og Flemming Damgaard Larsen (V) Anna Bondo Nielsen (EL)
Syv politikere fra regionsrådet i Region Sjælland har nemlig lagt krop og liv til et forskningsprojekt de sidste fire måneder. Mandag den 23. august var sandhedens time kommet, da de alle mødtes til afsluttende målinger og evalueringer.
Det er Freddy Blak fra Socialdemokratiet, der har inviteret seks regionspolitikere fra Region Sjælland til at deltage i Nordighealths forskningsstudie af et smartwatch, GoBe-uret i fire måneder. De har på egen krop målt, om de kunne motiveres til en sundere livsstil ved at bære det digitale ur, der blandt andet måler kalorieindtag, søvn og stressniveau.
Freddy Blak: Vigtigt politikere selv tester de projekter, de bevilliger penge til
Data er ved at blive indsamlet og bliver snart afsløret... Ifølge Freddy Blak burde alle politikere prøve at deltage i sådanne projekter og komme mere ud i virkeligheden:
- Det er ikke bare teorier eller nogle tal på et stykke papir. Alle politikere der bevilliger penge, skulle faktisk tvinges til at være ude at se, hvordan det virker og prøve at få lidt snavs på hænderne eller støv på skoene.
Holdet bag projektet er ved at indsamle data og evaluere erfaringerne fra projektet, som er et pilotprojekt. 70 borgere fra Næstved, der gerne vil opnå et varigt vægttab, er lige nu i gang med et helt store forskningsprojekt, og derfor tester GoBe3-uret i samarbejde med Sjællands Universitetshospital og NorDigHealth.