NorDigHealth på Folkemødet 2021

Nyheder • by

Er fremtidens sundhedsvæsen nært eller fjernt? Og hvordan tager vi pulsen på det digitale og får gjort det til en del af hverdagen i klinikken? I dag skulle Folkemødet være startet, og det var bare nogle af de emner, vi i NorDigHealth sammen med vores engagerede forskere, Sjællands Universitetshospital og en lang række debattører glædede os til at tage op i vores telt i Liv og Sjæl-området.

I Region Sjælland bor 80% af befolkningen uden for de byer, hvor der ligger et hospital. Og udviklingen går kun i retning af mere centralisering på hospitalsområdet. Hvordan fastholdes nærheden, sammenhængskraften og ikke mindst sundheden, når sygehuset ligger stadig længere væk?

Spørgsmålet om, hvordan vi gør teknologien til en velkommen gæst og ikke til en distanceblænder ville bestemt have fået nye og anderledes svar efter corona-krisens skub til digitaliseringen også på sundhedsområdet - eksempelvis med digitale konsultationer og behandling og monitorering i patientens hjem ved hjælp af sundhedsteknologi, som blandt andet er noget af det, vi forsker i hos NorDigHealth

I stedet har Corona-krisen desværre aflyst Folkemødet i år. Men med stemningsbilleder fra sidste års Folkemøde og vores egne events ser vi frem til næste års Folkemøde. Vi ses i Allinge 2021!

Go back