Farvel og på gensyn
Nyheder • by Kristin
Video: Kristin Cæcilie Kloster
- NorDigHealth er virkelig et eksempel på et vellykket Interreg-projekt, siger Lewe Kuhn, sekretariatsleder fra Interreg Deutschland Danmark.
Den danske programleder fra Sjællands Universitetshospital, Søren Tvilsted, er enig:
-Der er skabt en masse resultater, som både klinikere og borgere får glæde af i deres behandling eller i forebyggelse af sygdomme, lyder det fra programleder Søren Tvilsted fra Sjællands Universitetshospital.
11 projekt- og 18 netværkspartnere har arbejdet sammen om NorDigHealth projektet siden januar 2019. På konferencen den 8. december 2021 blev der gjort status over de opnåede resultater og gav et indblik i nye fremtidige samarbejder.
En af forskerne bag NorDigHealth er professor og overlæge Troels Wesenberg Kjær fra Sjællands Universitetshospital:
- Det her projekt har haft rigtig mange spændende resultater. Et af dem går på, hvad teknologien gør ved sunde og raske mennesker. Men også hvad vi kan bruge teknologien til i tilfælde af sygdom, siger han.
Borgere havde vigtig rolle i projektet
Det har haft stor betydning, at projektet har inddraget brugere undervejs. Brugerne har været med til at definere studierne fra start til slut og er kommet med input til, hvad de synes var spændende, vi skulle undersøge. De var med til at definere, hvad der var relevant for dem.
-Det kommer til at betyde meget for borgerne i forhold til deres normale adfærd. Men også i forhold til hvordan vi som sundhedsvæsen interagerer med vores borgere, hjælper vores borgere og sætter dem i stand til at tage kontrollen over egen sygdom, siger Troels Wesenberg Kjær fra Sjællands Universitetshospital.
Projekterne har skabt fokus blandt borgere og politikere. Og det roser Lewe Kuhn, sekretariatsleder fra Interreg Deutschland Danmark, stort for. Det betyder nemlig, at resultaterne har skabt opmærksomhed om de gode resultater og vist merværdien i blandt andet medierne.
Samarbejdet på tværs af grænsen har været vellykket og for mange til det fortsætte efter projektets afslutning.
Se afslutningsvideoen fra den sidste konference den 8. december 2021 øverst.