Dansk firma ScanVision vil modvirke alderspletter på nethinden. Bedre scanning skal tidligt opspore øjensygdom AMD
Nyheder • by Dirk Keil
Historien begyndte i 2009 hvor Dr. Jacob Bruun-Jensen sammen med sin far Dr. Jørgen Bruun-Jensen, MD der er praktiserende øjenlæge, drøftede ideen om det ikke kunne være muligt at udvikle en synstest der omfatter også AMD-sygdommen og der fungere bedre end hidtidige undersøgelser.
AMD står for aldersrelaterede makula-degeneration, en øjensygdom hvor synsceller dør, synsevnen bliver alvorligt mindsket og der er stor risiko for blindhed. Sygdommen rammer mest personer over 40 år, og risikoen stiger med alderen. I industrinationer er AMD i dag hovedårsag for blindhed ved de over 50årige. Da vores populationer bliver mere og mere ældre, stiger også antallet af mennesker som lider af AMD.
Problemet er, at øjnetests i dag omfatter mest kun distance syn og ikke andre øjnefunktioner. Men videnskabelige studier viser at mange problemer med øjnes funktioner kan opspores langt før personen selv bemærker tydelige symptomer. Udfordringen med tidlig opsporing er, at der er ikke nok uddannet personale til at regelmæssig gennemføre øjne-screening med hensyn til AMD og lignende øjnesygedomme. Derudover er teknisk udstyr for undersøgelsen (fx Computer-controlled perimetry) ofte dyr og derfor findes kun ved specialiserede klinikker, øjenlæger og nogle optiker.
Alternativet til højt professionelt undersøgelsen er brug af Amsler-grid, et simpelt papkort med en kvadrering der kan bruges til at teste derhjemme eller hos lægen. Når man ser på kortet, skal alle linjer i kvadranten være lige – og hvis man ser linjer som bøjet eller forvrænget, så kan det være en tegn for fx AMD. Men testen er ikke så præcis og pålidelig: Kortet skal placeres i den præcis rigtige afstand til øjne, og derudover kan resultaterne mistolkes. Et andet problem er, at vores hjerne indstillet til at ”korrigere” fejloptagelser – så hvis vi ser en linje i et kvadrat ”ved” hjerne at den skulle være lige, og selvom vores øje ser det faktisk anderledes, så griber hjerne ind og ”korrigerer” vores syn uden at vi er bevidst om det.
Det er her hvor Jacob og Jørgen Bruun-Jensen udviklede deres idé til et ny produkt, et forbedrede synstest der bygger på moderne teknologi som næsten alle har derhjemme; smartphones og iPads. Produktet med navnet MaculaScan™ er et app der kører på alle almindelige platforme. Fordelene er her, at den er billigt, kræver ingen specielle teknologi, er nemt til at bruge, testen kan uden problemer forgår derhjemme og overalt i hele verden – og alligevel leverer testen mere nøje og klinisk relevante data. Derudover kan man nemt teste hyppigt og dermed overvåge forandringerne i synet over en længere periode.
Der blev produceret forskellige prototyper af appen MaculaScan™, og nu er tiden kommet til at teste appen grundig og i større stil. Firmaet ScanVision blev involveret i Interreg-projekt NorDigHealth, da dette projekt passede godt til ScanVisions ambition om at finde nye partnere, formidle viden om den ny testmetode, og få foden på et større marked udenfor Danmark fx det tyske marked. I dag har ScanVision ingen tyske business partner, men håbet er at få flere kontakter og at få produktet etableret.
For fremtiden er ønsket at videreudvikle MaculaScan™ i sammenhæng med teknologisk udviklingen i consumer electronics, hvor i fremtiden 3D-teknologi vil give endnu bedre muligheder for at teste sit syn ganske enkelt derhjemme med et par 3D-briller. Og produktet skal meget gerne bruges mange steder i verden. Og her er ScanVision allerede i gang med arbejdet: Firmaet blev grundlagt i Storbritannien, senere flyttet til Danmark, nu er ScanVision netværkspartner i et dansk-tysk EU-Interreg-projekt – og interviewet som dannede grundlag for denne artikel blev ført med Jacob Bruun-Jensen via telefon mens han var i Californien, USA. Han griner og siger: ”Ja, det er et ret internationalt projekt”.