Forskning: Mænd interesserer sig mindre for sundhed end kvinder
Nyheder • by Søren Riisøe-Hansen
Det kan ses i venteværelset ved lægen. Og på det kommunale sundhedscenter. Det er mest kvinder, der gør brug af et forebyggende besøg ved lægen eller mulighederne for at forebygge og forbedre helbredet forskellige steder i kommunen. Selv i forskningsforsøg – når det handler om sundhed – er tendensen, at mændene er dårligere repræsenteret end kvinderne.
Masser af undersøgelser siger det, og Lisbeth Højkjær Larsen, som leder NorDigHealths studie i teknologiens påvirkning på søvn, stress og motion i Næstved, bekræfter. Det er nemlig også hendes erfaring, at det er lettere at finde kvindelige deltagere end mandlige til forsøgene på Næstved Sundhedscenter, muligvis fordi mænd ikke går op i sundhed på samme måde som kvinder.
”Jeg har ikke en forklaring på, hvorfor det er lettere at finde kvinder, men en mulighed er, at det kan være kulturelt betinget,” siger Lisbeth Højkjær Larsen.
Og den forklaring bakkes op af forskning, der peger på forskellige grunde til, at mænd generelt gør anderledes og mindre hyppigt brug af sundhedstilbud end kvinder. Syv ud af ti mænd har været hos egen læge indenfor det sidste år, mens næsten ni ud af ti kvinder har taget plads i den praktiserende læges venteværelse, og årsagen kan ifølge nogle forskere findes i den traditionelle opfattelse af maskulinitet. Her opfattes maskulinitet som følelsesmæssig og fysisk kontrol, robusthed og styrke samt afvisning af hjælp og benægtelse af svaghed eller sårbarhed.
I en undersøgelse fra 2015 om mænd og sundhed er en mand i 60’erne citeret for at sige:
”Kvinder er nok mere åbne end vi mænd er til at snakke om sygdom og helbred i det hele taget. Vi er nok mere bange for, at vi er nogle tøserøve. Det er ikke noget vi snakker om.”
Flere af mændene i undersøgelsen nævner også, at de ikke på eget initiativ kommer af sted til for eksempel lægen.
”Jeg er ikke altid opmærksom på, at jeg skal gå til læge, men det er min kone, og derfor er vi to om at gå til læge,” siger en mand i 70’erne i undersøgelsen, mens en mand i 60’erne siger:
”Hvis hun opdager det, så kommer jeg af sted. Jeg tror nok, at det er min kone, der jager mig af sted.”
Også den tendens kan Lisbeth Højkjær Larsen nikke genkendende til. Hun forklarer, at mænd gerne vil deltage i hendes forskning, når hun specifikt spørger dem. Men når det er en mere åben opfordring, hvor man selv skal tilmelde sig, ja så er det mest kvinder, som henvender sig. Men Lisbeth Højkjær Larsen håber på, at kønsfordelingen kommer til at jævne sig ud.
”Jeg prøver blandt andet at lægge vægt på, at der i forsøget indgår teknologi, som muliggør, at man kan konkurrere og sammenligne sine egne resultater over tid og med andre via forskellige platforme,” forklarer hun.
Lisbeth Højkjær Larsen undersøger teknologiens indflydelse på søvn, stress og motion. Det foregår på Næstved Sundhedscenter, og alle interesserede, mænd såvel som kvinder, er velkomne til at henvende sig på nordighealth@regionsjaelland.dk for mere information om, hvordan man kan deltage i studiet.
Kildehenvisning:
Sundhedssekretariatet, Svendborg Kommune, maj 2015:
Mænds sundhed. Ligestilling i kommunale sundhedstilbud