Anders Jürs vinder innovationspris

Nyheder • by

I alt fire projekter dystede om førstepræmien, men det var AMD-forskningen, der imponerede juryen mest.

Anders Jürs præsenterede sit AMD-projekt og vandt årets Innovations Challenge.

Der var innovation på programmet på Psykiatrisygehuset i Slagelse den 6. juni. Til den årlige innovationsdag stillede øjenlæge og ph.d.-studerende Anders Jürs op for at vinde de 100.000 kroner, som blev uddelt af Styregruppen for Innovation til dagens bedste projekt. Og de var så imponerede af den unge forsker, som er en del af NorDigHealth, at de valgte at give ham førstepræmien og dermed pengene.

Anders Jürs forsker i nye og bedre metoder til at spore øjensygdommen AMD.
- Vi benytter i dag en gammel metode, der kun fanger godt halvdelen af de patienter, der er ramt af sygdommen, siger Anders Jürs, som vil bruge apps i stedet for papirkort til at spore sygdommen, der i værste fald kan resultere i, at patienten bliver blind.

Anders Jürs forsker i sygdommen de næste tre år i NorDigHealth, og selvom Interreg finansierer en del af forskningen, så skal han også selv finde finansiering.
-Så pengene skal naturligvis bruges til at fortsætte arbejdet, siger han.

 

Læs mere om studiet

Konkurrencedeltagerne til Innovationsdagen. ©Gert Ellegaard, Region Sjælland

Go back